Sukkersyge
Det menes, at der er omkring 6% danskere med diagnosen diabetes, og næsten lige så mange der ikke ved de har det. De fleste med diabetes har type 2 ca. 80%. Antallet af folk med forstadie til diabetes nærmer sig en million. Altså ikke en sygdom, man lige overser hverken på de økonomiske omkostninger for samfundet og de personlige omkostninger for den enkelte og evt. pårørende.
Desværre er det endnu ikke en sygdom, man kan helbrede. Men man kan prøve at forebygge og undgå at ens tilstand forværres i mere eller mindre grad. Diabetes kan give mange følgesygdomme og gener. Flere af dem kan man læse om her på siden samt hvordan man forholder sig til dem. Denne side henvender sig primært til dem med en type 2 af nogle også kaldet gammelmandssukkersyge, fordi den tidligere var mest at finde hos ældre mennesker.
Håber siden vil findes interessant og oplyse særligt den nye patient. Folk reagerer forskellligt på at få diagnosen. De fleste tager det ikke så tungt i starten. En slags fornægtelse. Man har svært ved at acceptere det som noget alvorligt. Den mærkes jo ikke sønderligt.
Man skal heller ikke gå i panik, men langsomt arbejde sig hen mod at leve et liv efter de regler, der anbefales at leve efter. Med tiden vil den ofte blive værre, men ved at leve efter reglerne, kan man bremse forværringen mere eller mindre. Er man meget disciplineret, kan man måske endda standse den.